Forløb efterår/vinter 2026

Information

Du vejledes og guides i basale teknikker indenfor håndbygget keramik. Her igennem får du et grundigt og varieret indblik i arbejdet med ler samt det at skabe keramik i stentøj. 

Vi arbejder eksperimenterende og undersøgende- og fremelsker det uperfekte. Der er fokus på processen, hyggen og fællesskabet. 

Forløbet er opbygget således, at der de første gange er fokus på de forskellige teknikker, såsom "pølse", "pinch" - og "plade"-teknik og vi stifter bekendtskab med at "kvætse" i gipsform. 

I anden del af forløbet er der plads til egne ídéer og ønsker som kan udføres vha. de erfarede teknikker. Vi eksperimenterer også med at glasere med pensel- og eller dyppeglasurer på nogle af vores unikke kreationer.  

Jeg støtter og giver inspiration under hele forløbet. 

Herudover er der lagt op til hygge, snak og sjove øvelser med med ler i hænderne. 

I forløbet er materialer inkluderet, samt 6 emner brændt og glaseret til færdigt keramik. 

Der serveres kaffe og te undervejs :) 

   

Spørgsmål

Tilmelding